All lists

iCheckMovies allows you to check many different top lists, ranging from the all-time top 250 movies to the best science-fiction movies. Please select the top list you are interested in, which will show you the movies in that list, and you can start checking them!

  1. Top 50 - Bedste film's icon

    Top 50 - Bedste film

    Favs/dislikes: 2:0. ... Dette er min liste over de 50 bedste film, som jeg nogensinde har set. Listen er dynamisk og vil - fra år 2023 - blive opdateret hvert år i januar-februar. Lidt overordnet om min top 50: Der findes tusindvis af forrygende film derude, hvorfor det er en nærmest umulig opgave at begrænse sig til 50 film. Jeg har film, som jeg virkelig værdsætter akademisk eller holder af personligt, som jeg af den ene eller anden grund ikke har kunnet få plads til på min liste. Jeg har filmiske mesterværker, som jeg 10 ud af 10 dage vil anbefale folk at se, men som jeg med tiden har følt mig nødsaget til at smide ud til fordel for andre film. At en film ikke er at finde på min top 50 er derfor ikke ensbetydende med, at jeg ikke værdsætter filmen, men der er ganske enkelt så mange mesterlige film derude, så det er umuligt at få plads til det hele. Jeg vil derfor også have huller og mangler, men det vil enhver, der giver sig i kast med en sådan liste. Jeg lavede denne filmliste tilbage i foråret 2016, og siden da har jeg opdateret den løbende. Hvor det tidligere var en top 125 og siden hen en top 100, så er jeg nu (fra 2023 af) nede på en top 50. Det bliver gradvist mere jævnbyrdigt, jo længere ned ad en sådan liste jeg bevæger mig. Jeg kunne ikke se, at der var nogen nævneværdig niveauforskel imellem de film, der lå nummer 70 og nummer 100, og selv hvis jeg udvidede listen til en top 200, ville det være umådeligt svært at rangere filmene, og der ville være alt for mange mesterlige film, som jeg ville have dårlig samvittighed over ikke at finde plads til. Så nu er jeg endt på en top 50, og det vil forblive sådan her fremover. 50 film er meget lidt, så nu slipper jeg da for den dårlige samvittighed - i hvert fald i nogen grad. Mit vurderingsgrundlag: Jeg anskuer generelt filmmediet fra en meget historisk vinkel. Dette skyldes måske delvist, at jeg er uddannet historiker og er vant til at lede efter brud og kontinuitet over tid. Egentlig har jeg dog altid haft en tendens til anskue verden - især de emner, som jeg er allermest passioneret omkring - igennem en historisk linse og nydt at rangere og sammenligne ting på tværs af tid og rum. Jeg elsker de film og instruktører, der formår at influere filmhistorien og/eller filmmediet som kunstart, eller som måske endda formår at påvirke samfundet. Jeg elsker det innovative, det kreative og det originale, og jeg elsker, når instruktøren formår at udtrykke sine visioner på en måde, der er særligt unik for ham/hende. Jeg elsker slow-cinema, da det ligger tættest på virkeligheden og giver dig tid til at dvæle ved det, du ser. Jeg elsker de film, der både formår at stimulere mig intellektuelt og følelsesmæssigt. Tematisk elsker jeg ofte film, der dvæler ved de helt store universelle og tidløse temaer som liv og død og som berører centrale aspekter ved livet og ved det at være et menneske. Tid fascinerer mig, da jeg anser tid og liv som to sider af samme sag. Jeg foretrækker ofte de abstrakte værker, da disse film giver mig mest at tænke over. Jeg elsker Terrence Malick og Andrei Tarkovsky for deres poetiske visuelle sprog samt storladne brug af klassisk musik. Deres bedste værker rammer mig på en særligt transcendental måde. Jeg elsker Hitchcocks måde at skabe spænding på, jeg elsker Kubricks komplette evne til at håndtere mediet og alle genrerne, jeg elsker Chaplins evne til at blande komik og drama, jeg elsker Bressons evne til at nærme sig absolut minimalisme, jeg elsker Bergmans dybe filosofiske værker, jeg elsker Bunuels leg med surrealismen og hans evne til at bevæge sig i grænselandet mellem fantasi og virkelighed, jeg elsker Ozus måde at skildre verden på igennem et iagttagende og nærmest statisk kamerasprog og jeg elsker Godards lyst til at lege. Jeg kunne blive ved. Jeg brugte ordet elsker meget, men det er ikke malplaceret, for jeg elsker virkelig film. Diversitet: Jeg ønsker en liste fyldt med diversitet, da jeg mener, at dette er en den eneste måde at respektere de mange forskellige muligheder, der ligger i mediet. Jeg vil forsøge at få de (for mig at se) væsentligste instruktører, genrer, stilarter og filmbølger repræsenteret – på tværs af tid og geografi. For at hylde filmmediets diversitet har jeg derfor valgt at foretage det metodiske valg, at ingen filminstruktør må have mere end 2 film på min top 50. Ændringer i 2023: 0 (Første år med en top 50) Ændringer i 2024: 3 Ind: The General (1926, Keaton & Bruckman, USA) The Lord of the Rings - The Fellowship of the Ring (2001, Jackson, New Zealand) Les glaneurs et la glaneuse(2001, Varda, Frankrig) Ud: It's a Wonderful Life (1946, Capra, USA) A torinói ló (2011, Tarr, Ungarn) Shame (2011, McQueen, Storbritannien)
  2. Jakob Fedder Kristensens Evige Filmkanon's icon

    Jakob Fedder Kristensens Evige Filmkanon

    Favs/dislikes: 0:0. ... Dette er min liste over de bedste film, som jeg nogensinde har set i hele mit liv. Hvert år i december vil jeg opdatere listen. Proceduren: I 2019 valgte jeg 24 film og i 2020 inkluderede jeg 12 andre film. I 2021 optog jeg kun 4 film, hvilket jeg vil fortsætte med hvert år, indtil jeg falder død om. Listen skal anses som en slags personlig Hall of Fame eller en evig filmkanon. Mit vurderingsgrundlag: Jeg vil på denne liste lægge meget vægt på diversitet, da dette for mig at se er den eneste reelle og respektfulde måde at hylde filmmediet og dets mange forskellige muligheder på. Jeg vil derfor forsøge at udvælge det bedste på tværs af geografi og tid, og jeg vil forsøge at inkludere de for mig at se bedste værker fra de forskellige filmbølger, stilarter og genrer samt de største mesterværker fra de mest unikke instruktører. Jeg kigger på det filmhistoriske, jeg kigger på det kunstneriske, og jeg kigger på, hvordan filmene imponerer mig og stimulerer mig personligt – intellektuelt såvel som følelsesmæssigt. Indholdsmæssigt lægger jeg meget vægt på, om filmene føles tidløse og universelle. Note: Filmene er vist i kronologisk orden, efter hvornår de er blevet optaget på min kanon. De er IKKE RANGERET! About my list (in English): This is my list of the greatest films I have ever seen in my entire life. Every year in december I will update my list. In 2019 I chose 24 films. In 2020 12 new films were included. From 2021 on, however, I will only include 4 films each year! My list should be considered a kind of personal Hall of Fame or an eternal Film Canon. It is the most important list I have ever made. Note: The films are NOT RANKED!
Remove ads